Gå til hovedindhold

Hverdagen i gæstehuset

Læs her om hverdagen i dagplejens gæstehus.

Indhold

    En dag i dagplejens gæstehus kan se sådan ud:

    Dagen starter med morgenmad indtil kl. 8.00.

    kl. 9.00 - 9.30 har vi samling, hvor børnene får tilbudt noget af spise.
    Til vores samling synger vi, laver rim og remser og læser en bog. Dette er over forskellige temaer, som varer 2-3 måneder. Vi arbejder med de samme temaer som legestuegrupperne, så vores samling vil altid indeholde noget, som børnene kan genkende fra deres faste dagplejer.
     
    Efter samlingen laver vi forskellige aktiviteter - nogle gange planlagte og andre gange "griber" vi børnene i nuet og finder på noget spontant. Vores oplevelse er, at børnene fungerer godt med hinanden, selvom de ikke kommer fra samme legestuegruppe.
     
    Vi har to ladcykler, som giver os mulighed for at komme på ture ud af huset, lidt længere end i nærmiljøet, men vi bruger også vores barnevogne til en gå tur til en legeplads eller andet i nærmiljøet.
     
    Vi oplever ofte, at børnene kommer ind og besøger os i gæstehuset, når de er i legestue med deres faste dagplejer. Vores oplevelse er, at både forældre og børn er trygge ved at bruge gæstehuset, når deres dagplejer har ferie eller har andet fravær.